Ejendomsvurdering og ejendomsskat

Dette indhold er hentet fra Borger.dk

Læs på denne side om:

Ejendomsvurdering
Ejendomsværdi
Ejendomsværdiskat
Nedslag i ejendomsværdiskatten
Lån (indefrysning af ejendomsskatter)
Ejendomsskat (grundskyld)
Kan jeg bestille en vurdering?
Klagemuligheder

Er du pensionist, eller har du ikke ejet ejendommen hele året, kan du få et nedslag i ejendomsværdiskatten.

Du betaler to skatter i forbindelse med din bolig:

  • ejendomsværdiskat på grundlag af ejendomsværdien
  • kommunal ejendomsskat (grundskyld) af grundværdien.  

På grund af skattestoppet for ejendomsværdiskatten og loft over stigningen i den kommunale ejendomsskat får en ny vurdering ofte ikke virkning for din skattebetaling med det samme. 

Ejendomsvurdering

SKAT vurderer din ejendom 1. oktober hvert andet år i ulige år; senest i 2011. Ejendomsvurderingen er et skøn, hvor SKAT fastsætter din ejendomsværdi, grundværdi og evt. fradrag for forbedringer. Ejendomsvurderingen har betydning for dine ejendomsskatter (ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat). 2011-vurderingen for ejerboliger kan ses fra marts/april 2012.

Ejendomsværdi

Ejendomsværdien er værdien af hele din ejendom, inkl. grund og bygninger per 1. oktober i vurderingsåret. Ejendomsværdien er den værdi, som SKAT skønner, at du kan få, hvis du sælger din ejendom til en fornuftig køber. En ”fornuftig køber” er en køber, der giver en pris, som han eller hun formoder at kunne få på markedet, hvis han eller hun sælger ejendommen igen.

Ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskat er skat af egen bolig. Satsen for ejendomsværdiskatten er fastsat i ejendomsværdiskatteloven, og kan ikke variere fra kommune til kommune.  

Ejendomsværdiskatten indgår automatisk i din forskudsopgørelse/årsopgørelse, og bliver opkrævet herigennem eller på indbetalingskort. Hvis du lige har købt hus, og oplysningerne ikke er kommet med i forskudsopgørelsen, skal du kontakte SKAT og få ændret dit skattekort - eller forvente en stor restskat.

Nedslag i ejendomsværdiskatten

Ejendomsværdiskatten nedsættes, hvis du ikke har ejet din ejendom hele året. Det samme gælder, hvis ejendommen har været lejet ud efter den regnskabsmæssige metode eller været ubeboelig.

Har du købt din ejendom senest 1. juli 1998 nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat med et beløb svarende til 2 promille af beregningsgrundlaget.  

For visse ejendomme er der yderligere et nedslag på 4 promille, max. 1.200 kr., i den beregnede ejendomsværdiskat, hvis ejendommen er købt senest 1. juli 1998. 

Herudover er der et særligt nedslag i den beregnede ejendomsværdiskat for pensionister. Nedslaget er bl.a. indkomstafhængigt.

SKAT om ejendomsværdiskatten (nyt vindue)

Lån (indefrysning af ejendomsskatter)

Du kan søge om lån til betaling af dine ejendomsskatter (indefrysning af ejendomsskatter), hvis du eller din ægtefælle ejer en ejendom, herunder også fritidsbolig, som bruges til beboelse.  

For at få lånet skal du eller din ægtefælle:

  • have fast bopæl her i landet   
  • være fyldt 65 år eller få udbetalt social pension, delpension eller modtage efterløn   

Lånet skal søges i den kommune, hvor ejendommen ligger. Kommunen sikrer lånet ved tinglyst skadesløsbrev eller ejerpantebrev. Beløbet forrentes med en årlig rente, og lånet skal betales tilbage, når ejendommen sælges.

Ejendomsskat (grundskyld)

Du betaler ejendomsskat til den kommune, din ejendom ligger i. Ejendomsskatten bliver beregnet af ejendommens grundværdi (grundskyld) fratrukket eventuelle fradrag for forbedringer, og det er den enkelte kommune, der fastsætter satsen og opkræver skatten. 

Kan jeg bestille en vurdering?

Du kan på ethvert tidspunkt anmode om at få foretaget en særskilt vurdering af din ejendom. Det kaldes en vurdering på begæring. Hvis du har fået opført en beboelsesejendom eller foretaget en om- eller tilbygning og ikke ønsker at afvente den næste almindelige vurdering eller den sædvanlige omvurdering, som finder sted året efter den almindelige vurdering, kan du begære en vurdering. 

Billede af villa med cyklist foran. (Modelfoto: colourbox.com)

Vi foretager en vurdering på begæring ved at se på ejendommens tilstand på vurderingstidspunktet og prisforholdene ved den seneste almindelige vurdering – altså 1. oktober i året for den almindelige vurdering.

Klagemuligheder

Hvis du vil klage over ejendomsvurderingen for din bolig, skal du gøre det senest 1. juli året efter vurderingsåret. Din klage skal være skriftlig og begrundet.

SKAT om klage til Vurderingsankenævnet (nyt vindue)

Find nærmeste skattecenter på skat.dk (nyt vindue)

Klage over SKATs afgørelser

 

Sidst opdateret: 05. december 2011   |   Kommentar til sideansvarlig

Kontakt

Berit Christensen
Rådhusholmen 10
2670 Greve
43 97 91 62bc@greve.dk

Kontakter

Henvendelse vedr. værdiskat til

Besøgsadresse:Skattecenter KøgeGymnasievej 214600KøgeTlf: 72221818Åbningstider:ma 10-16, ti-fr 10-14. Nummerpladeekspeditioner: ma 9-16, ti-fr 9-14 Telefontid:ma 9-17, ti-to 9-16, fr 9-14Se flere oplysninger om Skattecenter KøgeVis på kort (nyt vindue)
Henvendelse vedr. ejendomsskat i den kommune hvor ejendommen ligger

 

Besøgsadresse:Greve BorgerserviceRådhusholmen 102670Greve Tlf: 43979797Fax: 43979090E-Post: raadhus@greve.dkÅbningstider:ma-on 10-14, to 10-18, fr lukket Telefontid:ma-on 9-13, to 9-17, fr 9-12Se flere oplysninger om Greve BorgerserviceVis på kort (nyt vindue)