Fritidsrådet

Fritidsrådet indstiller til og rådgiver det politiske niveau i sager, som omhandler væsentlige forhold på det samlede fritidsområdet i Greve Kommune.

Formål

Fritidsrådet har til formål at indstille til og rådgive det politiske niveau i sager, som omhandler væsentlige forhold på det samlede fritidsområde i Greve Kommune.

Fritidsrådet skal:

  • deltage i udvikling af hele fritidsområdet
  • sikre helhedstænkning og sammenhæng på hele fritidsområdet
  • høres i forbindelse med behandling af budget for fritidsområdet
  • drøfte principper for udmøntning af midler i henhold til f.eks. Greveordningen
  • sikre gensidig information på alle niveauer

Fritidsrådet skal, i samarbejde med Idrætsrådet, indstille til Kultur- og Fritidsudvalget i forbindelse med;

  • fordeling af indendørs lokaler til folkeoplysende virksomhed
  • fordeling af udendørs arealer til folkeoplysende virksomhed
  • ændring af retningslinier for udmøntning af midler i henhold til f.eks. Greveordningen
  • ændring af retningslinier for udmøntning af midler i henhold til øvrige puljer f.eks. start- og udviklingspulje

Form

  • Fritidsrådet mødes minimum 6 gange om året
  • Der afholdes fællesmøder med Idrætsrådet i forbindelse med behandling af sager hvor de to råd i samarbejde indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget.
  • Der kan, efter behov, afholdes fællesmøde med Idrætsrådet til drøftelse af sager af fælles interesse
  • Fritidsrådet kan efter behov nedsætte ad hoc grupper inden for kommissoriet.
  • Dagsorden til møderne fastsættes af formanden efter drøftelse med Børne- og Kulturdirektøren. Forslag til dagsordenpunkter fra rådets øvrige medlemmer, skal være forvaltningen i hænde senest 3 uger før mødets afholdelse.
  • Dagsorden udsendes senest 1 uge før mødet.

Sammensætning

  • 2 repræsentanter fra Kultur- og Fritidsudvalget
  • 2 repræsentanter fra Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd (BUS)
  • 2 repræsentanter fra fritidsforeninger/organisationer
  • 2 repræsentanter fra aftenskolerne
  • 1 repræsentant fra handicaporganisationerne
  • 1 repræsentant valgt blandt formanden for Greve Borgerhus brugerråd, formanden for bestyrelsen i Tune Borgerhus, formanden for bestyrelsen i Karlslunde Borgerhus og formanden for bestyrelsen i Hundige Huset
  • Sports- og fritidslederen
  • Børne- og Kulturdirektøren

Rådet vælger sin formand blandt brugerrepræsentanter. ( udenom politiske – og forvaltningens repræsentanter).

Børne- og Kulturforvaltningen står for sekretariatsbistand og mødeforberedelse.

Rådets medlemmer er diætberettigede efter gældende regler.

Kompetence

Fritidsrådet har indstillingsret til Kultur- og Fritidsudvalget i henhold til ovenfor definerede områder.

Byrådet/Kultur- og Fritidsudvalget kan beslutte at uddelegere kompetence i forhold til specifikt definerede opgaver.

Sidst opdateret: 19. maj 2011   |   Kommentar til sideansvarlig

Kontakt

Center for Kultur & Fritid
Rådhusholmen 10
2670 Greve
43 97 97 97kultur@greve.dk