Formål
Ungerådet har til formål at rådgive det politiske niveau i sager, som omhandler forhold på ungeområdet.
Ungerådet skal:
- sikre helhedstænkning og sammenhæng på hele ungeområdet
- sikre gensidig information mellem politikere, de unge og relevante aktører på ungeområdet
- sikre at de unge inddrages i beslutninger vedrørende forhold på ungeområdet
Sammensætning
- Børne- og Ungeudvalget
- BKF direktør
- En elevrådsrepræsentant fra Greve Gymnasium
- En elevrådsrepræsentant fra Greve Produktionsskole
- En elevrådsrepræsentant fra Greve Tiendeklasseskole
- En repræsentant fra hver folkeskole udpeget blandt eleverne i 7. – 9. klasse
- En elevrepræsentant fra Ungdomsskolen
- Ungdomsskolens leder
- Lederen af Greve Tiendeklasseskole
- En repræsentant for KFI
- En repræsentant fra Værestedet
- En repræsentant for unge med handicap
- Formanden for Børne- og Ungeudvalget er ”født” formand for Ungerådet.
- Forvaltningen står for sekretariatsbistand og mødeforberedelse.
Form
- Den faste gruppe mødes 3-4 gange årligt. Gruppen har til opgave at drøfte input fra ungekonferencen og sørge for, at der tages hensyn til de unges udtrykte ønsker og behov i beslutninger vedrørende forhold på ungeområdet.
- Dagsorden til møderne fastsættes af formanden efter drøftelse med Børne- og Kulturdirektøren. Forslag til dagsordenspunkter fra rådets øvrige medlemmer skal være forvaltningen i hænde senest 3 uger før mødets afholdelse. Dagsorden udsendes en uge før mødet.
- Der afholdes én gang årligt en ungekonference, hvor en stor og repræsentativ gruppe af unge får mulighed for at diskutere aktuelle problemstillinger og give gode idéer til ungelivet i Greve Kommune. Ungekonferencen afholdes i tæt samarbejde med Greve Tiendeklasseskole og Greve Ungdomscenter, der de seneste år har afholdt en sådan type arrangement for unge i Greve.
