Håndværkerbyen i det centrale Greve er gået fra at være et attraktivt erhvervsområde for håndværk og småindustri til at være et lige så attraktivt område for engros- og detailhandel samt virksomheder inden for sundhed, sport og motion. En ny helhedsplan er første skridt til at udvikle området, så det bliver mere tidssvarende.
