Integrationspolitik

Integrationspolitikken har et værdigrundlag og nogle overordnede mål for alle områder af den kommunale integrationsindsats.

Byrådet godkendte d. 19. december 2000 en ambitiøs integrationspolitik, der gælder for alle dele af Greve Kommune

Politikken består af fem elementer:

  • Værdigrundlag
  • Overordnede mål
  • Indsatsområder
  • Delmål på indsatsområderne
  • Handleplaner på delmålene
Værdigrundlag og overordnede mål er gældende for alle områder af den kommunale integrationsindsats. Byrådet har udpeget 11 indsatsområder, der enten ligger indenfor Social- og Sundhedsforvaltningens eller Børne- og Kulturforvaltningens område eller er tværgående og kan henføres til begge forvaltninger.

På hvert indsatsområde er der lavet delmål og til hver delmål er der knyttet en handleplan.

Integrationspolitikken er udtryk for et politisk ønske om en helhedsorienteret indsats. Derfor rummer politikken delmål for integrationen af børn i førskolealderen, i skolealderen og for borgere i den erhvervsaktive alder og i alderdommen.

Greve Kommune har længe arbejdet med integration af borgere med anden etnisk baggrund, men med formuleringen af Integrationspolitikken er alle de mange tiltag og indsatser som noget nyt blevet samlet under en hat.

Sidst opdateret: 19. maj 2011   |   Kommentar til sideansvarlig

Kontakt

Center for Byråd & Ledelse
Rådhusholmen 10
2670 Greve
43 97 97 97strategi@greve.dk

Download