Kostpolitik for dagtilbud i Greve Kommune
Generelt
· Dagtilbuddene er forpligtet til at følge de overordnede retningslinjer fra fødevarestyrelsen angående hygiejne.
· Kostplanen skal være synlig for forældrene.
· Der skal tages hensyn til børnenes kulturelle og religiøse baggrund.
· Det skal sikres, at kosten serveres i sådanne omgivelser og på en sådan måde, at lysten til at spise fremmes mest muligt.
Kostpolitik for 0-3 årige
· Kosten skal dække det enkelte barns ernæringsmæssige behov, samt energibehov i det tidsrum, barnet opholder sig i vuggestuen/dagplejen.
· Kosten skal følge de overordnede anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, så fedt, kulhydrater og proteinindhold følger anbefalingerne.
· Antallet af måltider skal følge de overordnede anbefalinger.
· Børnene tilbydes en tilstrækkelig fedtrig kost.
· Kosten skal sikre, at der serveres mad med et minimum af tilsætningsstoffer, farvestoffer og sprøjtemidler.
· Tilstræbe at servere årstidens grønt og frugt.
Kostpolitik for 3-5 årige
Kosten skal følge Fødevarestyrelsens kostråd, som gælder for børn fra 3 år, unge og voksne.
Frokostmåltidet for børn fra 3 år skal følge nedenstående anvisninger:
· Måltidet skal være varieret
· Måltidet skal indeholde frugt og grønt
· Måltidet skal indeholde fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
· Måltidet skal indeholde kartofler, ris, pasta eller groft brød hver dag
· Der skal serveres vand til frokostmåltidet.
Det anbefales, at råvarerne i frokostmåltidet fordeles som følger:
· 1/5 kød, fjerkræ, æg, fisk, ost og sovs
· 2/5 brød, kartofler, ris eller pasta
· 2/5 grønsager
Kostpolitikken er vedtaget af Børne- og Ungeudvalget den 29. april 2009.
