Foretag søgning
SELVBETJENING

NYT FRA SUNDHEDSPLEJEN

 

GODE RÅD OM HOVEDLUS

Gode råd om hovedlus

Gode råd om hovedlus

Der er tilfælde af hovedlus blandt børn hele året, men der er flest i august, september, oktober og november. Der er intet i lusenes biologi, som umiddelbart kan forklare denne sæsonvariation, og man ved ikke, hvorfor det forholder sig sådan. En af årsagerne kan skyldes at børn om efteråret begynder at lege mere inde og dermed tættere sammen. En anden forklaring kan være en ny omgangskreds i sommerferien og dermed nye smittekilder, og at forældrene ikke er helt så opmærksomme på problemerne i ferien. Efter sommerferien starter en del børn med lus i skolen og institutioner, og efter en periode har lusene særdeles haft gode mulighed for at sprede sig.

Hvordan smitter hovedlus?

Tæt kontakt mellem hoveder anses for at være den eneste smittevej af betydning. Lusene forlader nemlig ikke frivilligt medmindre de har mulighed for at kravle over på et andet. Det er oftest børn i alderen 3-10 år, der får lus. Det betyder dog ikke, at andre ikke kan få lus, og i mange tilfælde vil der – hvis barnet har lus – også være lus hos andre i familien uanset deres alder. Da smittespredningen, som tidligere beskrevet, sker ved tæt kontakt, vil det ofte være i den nærmeste omgangskreds(legekammerater og/eller familie), at man skal søge smittekilden.

Hovedlus kan leve op til 48 timer, hvis de kommer væk fra hovedbunden. Overlevelsestiden afhænger af temperatur, fugtighed, og hvornår de sidst har spist. Lus, der falder ned ud af håret vil dog hurtigt blive svækket på grund af udtørring og mangel på føde. Dog er det værd at nævne at smitte fra kamme, børster, huer og lignende, der bruges af flere personer inden for et kort tidsrum, kan måske udgøre en vis risiko og bør derfor inddrages i lusebehandlingen. Man kan ikke blive smittet med luseæg. Dette skyldes at æggene sidder fast på hårene og kan ikke falde af. Luseæg på hår, der ligger i omgivelserne, vil ikke udgøre nogen risiko, da æggene ikke klækker ved 22 grader.

Hvordan forebygger man mod hovedlus?

Den eneste forebyggelse mod smittespredning er regelmæssigt(en gang om ugen) at rede håret igennem med en tættekam og straks iværksætte en behandling og give besked til omgangskredsen, hvis der findes lus.

Hvordan konstateres hovedlus?

Der kan gå flere uger, fra en person har fået lus, til det begynder at klø. I den periode kan personen nå at smitte mange andre, og kløen er derfor en dårlig målestok for, om man har lus eller ej. Børn i alderen 3-10 år bør derfor regelmæssigt(ideelt en gang om ugen) undersøges for lus. Får forældrene besked fra skole, institution, legekammerater eller andre om, at der er fundet lus i den nærmeste omgangskreds, bør man altid uanset alder undersøge barnet, også selvom familien aldrig har haft lus før.

Tættekam til behandling af hovedlus

Kæmning er en effektiv, billig og uskadelig metode til at fjerne lus med, der kan anbefales til behandling mod hovedlus. For at metoden skal være effektiv nok kræver det dog, at man er meget omhyggelig, og at kæmningen gentages hver dag i en periode på 14 dage. Anvender man en traditionel tættekam, er det en god ide at gøre håret vådt. Putte balsam i og rede det igennem, inden man starter på selve kæmningen. Håret vil være lettere at rede med tættekammen, og lusene sidder mere stille. Hele håret redes igennem med tættekammen fra hovedbund til hårspids. Det er meget vigtigt, at man for hvert tag med tættekammen starter gennemredningen af håret helt inde ved hovedbunden, da de fleste lus befinder sig her. Efter hvert tag skal tættekammen rengøres eller eventuelt bankes af på et hvidt underlag, så man har mulighed for at se, hvor mange lus der redes ud. Alle voksne lus skal fjernes ved den første kæmning, så der ikke lægges flere æg. Da de helt små lus kan være svære at fange med en tættekam, og da æg lagt tidligere vil klække i de følgende dage, skal kæmningen gentages hver dag i en periode på 14 dage. Efter dette bør man være lusefri, hvis kæmningen er udført korrekt, og man ikke er blevet smittet igen. Der findes også forskellige lægemidler imod hovedlus men undersøgelser foretaget i 2004-2005 viser, at resistens(modstandsdygtighed) over for de insektgifte

De vigtigste punkter om hovedlus, specielt til forældre:

· Det er forældrenes ansvar, at deres børn undersøges og behandles for hovedlus.

· Den bedste måde at forebygge spredning mod hovedlus på er ved at undersøge barnet jævnligt – helst en én gang om ugen.

· Undersøg altid barnet for lus ved henvendelse herom fra andre forældre, skolen og institutionen.

· Vær sikker på, at barnet ikke har lus, når det sendes i skole eller insitution efter ferierne.

· Hvis barnet har lus, skal hele familien undersøges, men kun personer med lus skal behandles.

· Følg nøje anvisningerne for det middel eller metode, i vælger til at behandle lusene med.

· Vælges kæmning som behandlingsmetode, skal personen kæmmes hver anden dag i 14 dage.

· Vælges godkendte lægemidler som behandlingsmetode, anbefales det at gentage behandlingen efter 8 dage uanset anvisningerne på midlet.

· Husk at kontrollere, om behandlingen har virket.

· Hvis behandlingen ikke virker, og alle fejlkilder kan udelukkes, bør man skifte til et andet middel eller bruge en tættekam. Søg eventuelt råd og vejledning hos sundhedsplejen eller lægen.

· Brug kun midler, der er godkendt til behandling mod hovedlus på mennesker.

· Udover vask eller frysning af kamme, børster, huer og anden hovedbeklædning er der ingen grund til at foretage sig yderligere i omgivelserne

· Giv altid besked til skole og/eller institution samt den nærmeste omgangskreds, hvis der er lus i familien.

· Børn med lus skal i behandling, inden de møder i skole eller institution

 

Skrevet: 03-08-2009
Siden redigeres af Sundhedsplejen, opdateret den 03-08-2009