Greve Kommunes øvrige aktiviteter for ældre og pensionister

Greve Svømmehal tilbyder mange aktiviteter for ældre og pensionister.

Læs mere om alle tilbuddene, åbningstider og priser ved at klikke dig videre til hjemmesiden for Greve Svømmehal.

Der er reduceret priser for pensionister (personer over 62 år regnes som pensionister)

Husk at medbringe dit sundhedskort (sygesikringskort), når du køber kort.

Der er mulighed for at få tilskud for udvalgte målgrupper

Greve Kommune giver tilskud til aftenskoleundervisning.
Dette tilbud gælder for pensionister, efterlønsmodtagere, førtidspensionister, der modtager offentlig pension (ikke privat eller tjenestemandspension) og arbejdsledige, som er tilmeldt Arbejdsformidlingen.

Tilskuddet er på max 400 kr. pr. hold eller foredragsrække (max 2 hold eller foredragsrække pr. kalenderår).

Ordningen gælder kun for hold i Greve Kommune.

Har du lyst til at prøve kræfter med amatørteater for ældre, er teatergruppen "Mindeperlerne" måske noget for dig.

Har du lyst til at være med i en forening, hvor højt humør og livsglæde er i højsædet og kendetegnende for samværet, er du meget velkommen i Mindeperlerne.

Vi mødes hver torsdag i Aktivhuset Olsbækken kl. 9.00 til 12.15.

I december måned er vi julenisser mange steder i kommunen og ved en stor juletræsfest i Portalen, hvor der kommer omkring 500 børn.

Mindeperlerne har en professionel instruktør til at sætte i scene, men ellers er de fleste glade amatører, der ikke tidligere har stået på en scene.

Gruppen søger hele tiden nye kræfter, så ring og hør nærmere.

Lokaler til aktiviteter
Aktivhuset Olsbækken, Olsbæk Strandvej 43, 2670 Greve er stedet, hvor der kan lånes lokaler til selvkørende aktiviteter, møder og kurser.