Et friplejehjem står færdigt ved Frydenhøj Allé i 2022. En plads på friplejehjemmet kræver visitation af Greve Kommune, før opskrivning kan ske hos leverandøren Altiden.

Friplejehjemmet på Frydenhøj Allé

Et friplejehjem åbner i 2022 på Frydenhøj Allé i Hundige. Friplejehjemmet opføres af ejendomsudvikleren NREP, som har købt grunden af Greve Kommune.

Friplejehjemmet er det første af sin slags i Greve Kommune. De øvrige plejecentre er opført som almene plejeboliger.

Friplejehjemmet skal drives af Altiden

Friplejehjemmet skal drives af den private leverandør Altiden, efter de bestemmelser der findes i friplejeloven. Dette betyder blandt andet, at det er Altiden der administrerer ventelisten til plejehjemmet. Det er dog Greve Kommune, som skal godkende, at en borger kan lade sig skrive på venteliste.

Pleje og hjælp

Altiden skal i udgangspunktet levere den samme pleje og hjælp, som borgerne på plejecentrene i Greve Kommune modtager. Dog kan Altiden tilbyde tilkøbsydelser.

Visitation og opskrivning

Det er visitationen i Greve Kommune, der afgør om en borger er berettiget til en plejebolig. Hvis en borger herefter ønsker en plads på friplejehjemmet, rettes der henvendelse til Altiden.

Greve Kommune opretter IKKE en venteliste til friplejehjemmet.

Behov for plejebolig nu?

Er du borger i Greve Kommune, og har du behov for en plejebolig, så benyt link nedenfor.