Forudsætningerne for at låne eller få tilskud til hjælpemidler eller forbrugsgoder er
- At du har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
- At hjælpemidlet/forbrugsgodet afhjælper den nedsatte funktionsevne og derved i væsentlig grad letter den daglige tilværelse i hjemmet eller
- At hjælpemidlet/forbrugsgodet er nødvendigt, for at du kan passe et job
- At det ikke er at betragte som sædvanligt indbo
- At det ikke er et behandlingsredskab
Hjælpemidler kan f.eks. være
- Kørestole
- Toiletforhøjer
- Rollator
Hvis du ønsker at søge om et hjælpemiddel/forbrugsgode, skal du udfylde et ansøgningsskema og sende det til hjælpemiddelafsnittet.
Når ansøgningen er modtaget, vil du høre nærmere om behandlingen af din sag, enten en afgørelse i sagen eller information om, hvilke øvrige oplysninger, der behøves i sagen.
Hvis det, du søger, kræver besøg af en ergoterapeut, vil du få et brev med dato for besøg.
Hvis du får bevilget et hjælpemiddel/forbrugsgode vil det ifølge gældende lovgivning være det billigste bedst egnede hjælpemiddel/forbrugsgode.
Hvis du har spørgsmål omkring ansøgning, brug for råd og vejledning om hjælpemidler, levering og afhentning af hjælpemidler, hvilke udgifter du selv skal afholde i forbindelse med hjælpemidlet osv., er du velkommen til at kontakte hjælpemiddelafsnittet i Center for Sundhed og Pleje.