Her kan du læse mere om boligerne på Langagergård Plejecenter

Lejlighederne er forskelligt udformet, men fælles for dem alle er en "ankomstniche", hvor der bl.a. er mulighed for at sætte elektriske kørestole til opladning. Lejlighederne består af tre rum: soveværelse, badeværelse og stue.

Badeværelset er indrettet med en håndvask, som både kan hæves og sænkes samt køres sidelæns. Det betyder, at den kan nås fra toilettet. Herudover er der et sammenhængende og rumdækkende loftliftsystem i badeværelset og soveværelset i alle boliger.

Soveværelset har direkte adgang til badeværelset og stuen. Når du er i soveværelset, er det muligt at se ind i stuen, ligesom det er muligt at tænde lyset i stuen fra sengen i soveværelset.

Stuen har et vindue i lav højde, så det er muligt at se ud, selvom man sidder ned. Der er en skydedør mellem soveværelset og stuen, sådan at de to rum kan opleves som ét eller to rum.

Der er herudover en lille sektion i den ene ende af stuen, hvor der er køkkenskabe og en køkkenvask.

Du kan se måltegningerne af de forskellige lejligheder ved at klikke på filerne i boksen til højre.