Dahliahuset er en mindre bo-enhed under Kompetencecentret for Demens med beliggenhed i Greve Landsby. Dahliahuset består af 8 selvstændige boliger.
Huset danner hjem for 8 beboere med en demens diagnose, og med de udfordringer dette betyder for den enkelte beboer.

Boligen Alle boliger består af et værelse og et tekøkken. Boligerne har eget privat toilet/bad, og en lille privat have, hvor man kan nyde luften og solen under mere private former.

En genkendelig hverdag er fundamentet i Dahliahuset
I Dahliahuset ligger vi stor vægt på at skabe en genkendelig hverdag med en hyggelig anerkendende atmosfære. Vi yder en personlig omsorg for at styrke den enkelt beboers identitet og selvforståelse.

Vores fornemmeste opgave er, at danne gode relationer til beboere og pårørende. Det gøres for at skabe bedst mulig trivsel og glæde i hverdagen, så hverdagen kan opleves meningsfuld for hver enkelt beboer.

Kontaktpersonordning
Ved indflytning tilknyttes hver beboer en fast kontaktperson. Kontaktpersonen vil altid være de pårørende behjælpelige ved spørgsmål i forhold til hverdagen.

Beliggenhed
Dahliahuset har beliggenhed i Greve landsby, midt i en stor pragtfuld have, hvor beboere og gæster kan nyde de rolige omgivelser. Vores have er skærmet med indhegning, så alle kan færdes sikkert i haven, trods den smukke sø vi er nabo til.

Rammer
Vores fælles opholdsstue er hjertet af Dahliahuset, der danner rammen for små individuelle aktiviteter, fællesskab og hygge.

Aktiviteter
I Dahliahuset tilbyder vi aktiviteter som f.eks. gymnastik, sansestimulering, sang og oplevelser ud af huset, hvor vi tager på eventyr i bil.
Derudover fejre vi højtider med de traditionsforbundet forskellige arrangementer, hvor pårørende ofte inviteres til at deltage.

Som beboer i Dahliahuset er man altid vedkommen til at benytte de aktiviteter, som Hedebo udbyder formiddag og eftermiddag. Derudover er det mulig for at anvende træningssalen sammen med en ledsager.

Måltider
Alle måltider serveres i vores fællesstue, hvor maden kan nydes i selskab sammen med de andre beboere i Dahliahuset og personale.

Det fælles måltid er et tilbud, ønsker man at indtage måltider under mere private forhold, imødekommer vi dette og hjælper med at anrette og servere maden i egen bolig.

Maden leveres fra produktionskøkkenet på Hedebo, som vi har et samarbejde med. Køkkenet tilbereder maden fra bunden og kan ved behov færdiggøres i af personalet i Dahliahuset.

Der laves menu planer for 14 dage af gangen, og vi spørger ind til livretter og favorit spise, sådan at menu ønsker kan tænkes ind og tilberedes i køkkenet.

Ved fødselsdage forkæler vi lidt ekstra, da vi udover livretten vil servere lagkage og synge fødselsdagssang. Ind i mellem bager vi boller eller kage i Dahliahuset, da vi ved det skaber hygge, glæde og stimulerer alle sanser.

Dahlia I.JPG
Dahlia II.jpg
Dahlia III.JPG