Velkommen til Strandcentrets dagcenter.

Dagcentret er åbent dagligt alle hverdage fra kl. 9.00 til 16.00 for alle pensionister og efterlønsmodtagere i Greve kommune.

Der er dagligt mange hold, der arbejder med alle former for håndarbejde og husflid. Der kniples de fineste små ting og laves flotte fuglehuse.

Der fremstilles blomsterdekorationer, silketryk og males på forklæder.

Næsten alt kan lade sig gøre, hvis man blot siger, hvad man har lyst til.

Motionstilbuddet er også stort. Der dyrkes siddedans, siddegymnastik, stavgang, linedans, der spilles petang. Hvert år afholder Strandcentret sin egen idrætsdag på centret. Hvert år kan Strandcentret stille flere hold til den årlige idrætsdag for hele Greve kommunes Hjemmepleje.

Vi arrangerer busture i Strandcentrets egen bus, og hvert år drager vi alle ud på udflugt ”ud i det blå” i store busser.