Banner_Forebyggelse

Her på siden kan du finde oplysninger om valg til Greve Seniorråd 2021, hvor der skal stemmes om, hvem der skal sidde i rådet de kommende fire år.

Greve Seniorråd er oprettet med det formål at medvirke til at øge medindflydelsen og medansvaret for kommunens ældre borgere. Rådet skal sikre dialog og samarbejde mellem de ældre og Byrådet i Greve Kommune.

 

I 2021 skal der vælges medlemmer til Greve Seniorråd. Der er valg til rådet hvert 4. år, ligesom kommunal- og regionsrådsvalget. Rådet består af syv medlemmer. Der vil derudover være et antal suppleanter, som afhænger af hvor mange kandidater, som har stillet op.

I 2021 har Byrådet besluttet at afholde fremmødevalg, så det bliver muligt at stemme på de samme valgsteder, hvor der også afholdes kommunal- og regionsrådsvalg tirsdag den 16. november 2021 fra kl. 8.00-20.00. Det bliver også muligt at stemme digitalt gennem e-boks eller fysisk brev i tre uger op til kommunal- og regionsrådsvalget.

Er du fyldt 60 år og samtidig bosat i Greve Kommune, kan du stemme til Greve Seniorråd.

(Denne side opdateres løbende)

Du kan stemme på én af følgende måder:

  • Du kan stemme på de samme valgsteder, hvor du også kan stemme til kommunal- og regionsrådsvalget tirsdag den 16. november 2021. Valget til Greve Seniorråd foregår i et separat lokale. Her skal du medbringe dit sundhedskort, som du scanner og efterfølgende vælger en af de opstillede kandidater på en tablet, som er tilgængelig på valgstedet.

  • Du kan stemme hjemme, fra pc eller din telefon ved at logge på e-Boks, hvor du vil modtage et brev fra det firma som står for den elektroniske del af valget. I brevet er et link til afstemningen.

  • Du kan sende din brevstemme til Greve rådhus med posten. Vi skal have modtaget stemmesedlen senest tirsdag den 16. november 2021.

  • Du kan medbringe din brevstemme til et af kommunens ‘brevstemme steder’ for kommunal- og regionsrådsvalget. Du skal blot huske at medbringe den stemmeseddel, der er sendt til dig. Se evt.: https://www.greve.dk/om-kommunen/nyheder/greveborgerne-faar-valgsteder-i-hver-eneste-bydel/

  • Du kan aflevere din brevstemme til en frivillig fra din bil på et valgsted fx hvis du er dårligt gående.

 

Er du bosat i Greve Kommune og fyldt 60 år, kan du stille op som kandidat til Greve Seniorråd.

Se firkanten i højre side; her kan du finde en blanket der skal sendes til kommunen, som efterfølgende laver en liste over alle kandidater.

Greve Seniorråd behandler og er høringspart på sager vedrørende ældre og seniorer herunder fx:

  • Plejecentre, hjemmehjælp, hjemmepleje og omsorg.
  • Madservice (levering af mad i eget hjem)
  • Boligforhold (ældre- og plejeboliger)
  • Lokale transportmuligheder til ældre.
  • Aktiviteter og frivilligt socialt arbejde.
  • Rehabilitering

Greve Seniorråd kan også på eget initiativ bringe emner op til behandling i Byrådet.

Greve Seniorråd består af syv medlemmer:

Medlemmer

Hjørdis Steinmetz (Formand)

Knud Bloksgaard (Næstformand)

Elo Knudsen

Freddy Aldenborg

Børge Steinmetz (indtrådt den 19/10-20)

Palle Tonni Jacobsen

Leif Dahl Larsen (indtrådt den 22/6-20)

Suppleanter

Kim Refsager