Her kan du læse om de muligheder der er for at få førtidspension

Førtidspension søges gennem Greve Kommunens Jobcenter. Får at du kan blive tilkendt en førtidspension, skal der dokumenteres en væsentlig og varig nedsat funktions og erhvervsevne til det ubetydelige. Der er 3 måder, at søge førtidspension på. Det gælder for alle 3 måder, at den helbredsmæssige tilstand skal være så dårlig, at den påvirker funktions og erhvervsevnen, så der ikke kan peges på et fleksjob med få timer om ugen. Samtidig skal læger og behandlingsinstitutioner vurdere, beskrive og dokumentere at behandlingsmulighederne er udtømte.

De 3 forskellige måder at søge førtidspension på, er:

  1. Du er i et længerevarende sagsforløb i jobcenteret, hvor dit helbred gennem forløbet er undersøgt hos egen læge, specialister og behandlingsinstitutioner, samt din erhvervsevne er afklaret gennem aktiviteter og praktikker.
  2. Du søger på det foreliggende grundlag. Det betyder, at der ikke indhentes yderligere lægelige oplysninger til din sag, der henvises ikke til ydereligere behandling eller undersøgelser. Din erhvervsevne vil ikke blive afklaret.
  3. Du er 5 år fra folkepensionsalder og du har minimum 25 års aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet (seniorførtidspension).

Det gælder for alle sager om førtidspension, at sagen skal forelægges for kommunens rehabiliteringsteam. Inden sagen kan komme på rehabiliteringsteamet, skal der udarbejdes rehabiliteringsplanens forberedende del.

Efter mødet i rehabiliteringsteamet udarbejdes der en indstilling. Såfremt Jobcenterets rådgiver er enig i indstillingen, laver rådgiveren en vurdering i forhold til lov om social pension, som derefter bliver sendt til partshøring. Når partshøringsfristen er slut, vil eventuelle kommentarer sammen med sagen blive lagt til kommunens pensionsmyndighed. Det er pensionsmyndigheden som træffer afgørelse om tilkendelse eller afslag på førtidspension.