Når du modtager ressourceforløbsydelse, kan du være tilknyttet et jobafklaringsforløb eller et ressourceforløb.

For at kunne få ressourceforløbsydelse skal du opfylde betingelserne:

  • Kommunen skal have visiteret dig til et ressourceforløb.
  • Du skal stå til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen, og som er en del af ressourceforløbet, og du skal deltage i opfølgningssamtaler og lign. i kommunen m.v.

Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb: 

Når du er blevet tilkendt jobafklaringsforløb, stopper udbetalingen af sygedagpenge. I stedet skal du have ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau i jobafklaringsforløbet.

Modtager du løn under sygdom, vil din arbejdsgiver være berettiget til refusion af ressourceforløbsydelsen i stedet for dagpengerefusion.

Du kan også være berettiget til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, hvis du på din første sygedag har været sygemeldt i mere end 22 uger inden for de 9 forudgående kalendermåneder. Dette kan være tilfældet, hvis du inden for de sidste 9 måneder har haft et længerevarende sygeforløb.

Som et supplement til ressourceforløbsydelsen kan du søge særlig støtte, hvis du eksempelvis har høje boligudgifter eller har mange børn at forsøge. Hvis du ønsker at søge om særlig støtte til høje boligudgifter, skal du klikke på linket til højre ”Ansøgningsblanket – søg særlig støtte digitalt” .

Du kan læse mere om betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse under "læs mere". Her finder du også et link, hvor du kan tilmelde dig NemSMS, så du kan få en sms-påmindelse fra offentlige myndigheder om dine aftaler.

Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb: 

I et ressourceforløbet får du en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Fokus for forløbet er, at din arbejdsevne bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor dine mål i forhold til arbejde og uddannelse styrer, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Ressourceforløbet vil ofte bestå af både beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud, og de bliver kombineret og koordineret på tværs.

Et ressourceforløb kan vare 1-5 år. Du kan blive tilbudt flere forløb, hvis det første ikke har ført til, at du har fået en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.