Som ledig kan du booke din egen samtale med Jobcenteret gennem Jobnet.dk

At du som ledig selv kan booke din samtale giver dig større fleksibilitet idet:

  • Du bestemmer, hvornår du skal til samtale på jobcenteret inden for gældende regler for rettidig samtale.
  • Du kan finde et tidspunkt, der passer dig i forhold til dine øvrige aktiviteter.
  • Du får flere valgmuligheder – valget er med andre ord dit.
  • Du har muligheden for at ombooke, dvs. ændre tidspunktet for samtalen senest 8 dage før samtalen.

 Sådan booker du en samtale på Jobnet.dk:

  • Du logger ind på ’Min Side’ og vælger ’Mine aftaler’ i venstremenuen og derefter ’Indkaldelser og møder’.
  • Klik på ’Book et møde’.
  • Følg de forskellige trin for at booke et møde.
  • Mødetiden er ikke booket før du har klikket ’Bestil møde’.
  • Efter du har bekræftet dit møde, vil du modtage en kvittering på din booking. Hvis du er tilmeldt huskeservice på Jobnet.dk, vil du modtage en kvittering pr. mail. Du vil ikke få et brev med bekræftelse.
  • Under ’Indkaldelser og møder’ kan du nu se det møde, du har booket.

Såfremt du oplever problemer med at booke en samtale, er du velkommen til at kontakte Jobcenteret.