Lejeforholdet mellem lejer og udlejer reguleres af almenlejeloven.
Beboerklagenævnet afgør sager om:
- Vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning
- Boligens stand
- Lovligheden af de beslutninger, der er truffet af de beboerdemokratiske organer
- Husordensovertrædelser
- Forbrugsregnskaber (vand og varme)
Hvordan klager jeg til beboerklagenævnet?
Du kan sende en klage med digital post ved at klikke på linket til højre. Du skal huske at sende relevant dokumentation med din klage. Det koster 147 kr. i gebyr, som du kan indbetale på Reg.nr.: 4316 Kontonummer: 3191110226.
Hvor kan jeg få hjælp, hvis jeg ønsker at klage til beboerklagenævnet?
Hvis du som lejer har brug for hjælp i forbindelse med din klage til beboerklagenævnet, kan du kontakte din lejerforening, der kan være behjælpelig med at svare på eventuelle spørgsmål.
Beboerklagenævnet kan ikke rådgive parterne i sager, da nævnet er et uafhængigt klagenævn nedsat ved lov.