Greve Kommune er et moderne bysamfund med gode rammer for et godt og aktivt liv.

Mange nye boligområder skyder op, og der er plads til nytænkning. Kanalhusene ved Greve Midtby tegner til at blive en succes, og det planlagte Langagergård område mellem Mosede Strandvej og motorvejen vil blive et spændende område at bosætte sig i.

Byrådet vil gøre Greve til et endnu bedre sted at bo. De eksisterende boliger skal udvikles og forbedres. Byrådets mål er, at der gennem de næste 10 år årligt opføres 200 nye kvalitetsboliger. Kommunen peger allerede nu på området for boligudbygning.

Greve Kommune yder forskellige former for økonomisk støtte til bolig og kan også, hvis du har særlige behov, hjælpe dig med at finde en bolig.