Når du skal ansøge igennem Byg & Miljø, er det vigtigt at du får valgt den korrekte ansøgningstype, da ansøgningstypen bl.a. afhænger af, hvilke bilag du skal indsende i forbindelse med ansøgningen, samt hvor lang tid du kan påregne at få behandlet din ansøgning.

Kommunernes sagsbehandlingstider på byggesager og miljøgodkendelser er omfattet af en servicemålaftale indgået mellem regeringen og KL (Kommunernes Landsforening), der angiver hvor lang tid den enkelte kommune må bruge på at behandle bygge- og miljøsager.

Servicemålene bliver målt igennem ansøgningssystemet Byg & Miljø, hvor hver enkelt ansøgningstype er tilkoblet de servicemål der er vedtaget. Du kan finde Greve Kommunes servicemål for behandling af byggesager her.

Når du ansøger, er det derfor vigtigt at du fra ansøgningens start får valgt den korrekte ansøgningstype, således at din ansøgning er omfattet af det korrekte servicemål, og at de dokumentationskrav der stilles i forbindelse med sagsbehandlingen, svarer til det du ansøger om.

Får du indsendt din ansøgning under en forkert ansøgningstype er det ikke muligt for kommunen at ændre i din ansøgning, ligesom systemet heller ikke tillader, at du kan redigere i en ansøgningstype, der allerede er indsendt til kommunen. Ved valg af en forkert ansøgningstype, vil du derfor blive bedt om indsende et nyt projekt under den korrekte ansøgningstype, hvorefter din oprindeligt indsendte ansøgning vil blive annulleret.

Det er derfor vigtigt, at du vælger en korrekt ansøgningstype, så vi kan behandle din ansøgning hurtigst muligt.

Du kan herunder se eksempler på hvilke typer af byggearbejder, der er omfattet af de ansøgningstyper du kan finde i Byg & Miljø. Er du i tvivl, anbefaler vi at du kontakter byggesagsafdelingen på tlf. 43 97 91 96, inden du indsender din ansøgning.

 

Ansøgningstype i Byg & Miljø: Byggearbejde:
Garager, carporte, udhuse og lignende Opførelse af fritstående eller integrerede garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende samt tilbygninger hertil.
Fritliggende enfamiliehuse, rækkehuse, dobbelthuse og sommerhuse

Opførelse af nye enfamiliehuse, rækkehuse, tofamiliehuse, dobbelthuse og kædehuse samt tilbygninger hertil.

Opførelse af udestuer, havestuer, vinterhaver, anneks og lignende.

Industri, lager og bygninger til landbrugsdrift Opførelse af industri- og lagerbygninger.
Industri, lager og kontorbyggeri i flere etager (omfatter også kontor- og butiksbyggeri i en etage) Opførelse af institutioner, børnehaver, skoler, plejehjem, kontorbyggeri og lignende i en og flere etager.
Lejligheder og boliger med vandret lejlighedsskel Opførelse af etageboliger, etageboliger blandet bolig og erhverv samt sammenlægning eller opdeling af lejligheder i etageboliger.
Nedrivning Alle former for nedrivningsarbejder.
Andre byggearbejder

Opførelse af transportable konstruktioner, telte, tribuner, scener, messestande, midlertidige pavilloner og lignende.

Indretning af camping-, festival- og salgsområder.

Planmæssig forespørgsel Alle former for forespørgsler, f.eks. til en lokalplan eller generelle byggeregler.