Her finder du oplysninger og henvisninger til hvordan du energioptimerer din bolig.

Nybyggeri

Når du bygger nyt, er det en god idé, at det allerede i dag lever op til fremtidens energikrav til nybyggeri. Det koster ofte mere at bygge energieffektivt, men det tjener sig hjem i det lange løb på energibesparelser, øget komfort og boligens salgsværdi. Bygningsreglementet stiller mindstekrav til energieffektivitet. Men hvis du vil være på forkant med udviklingen, skal du vælge at bygge efter lavenergirammen for boliger, der stiller noget skrappere krav end Bygningsreglementet.

Læs mere om nybyggeri

Hent inspiration om energiforbedringer til din bolig og meget mere på Sparenergi.dk , Energitjenesten og Klimaogenergiguiden i højre kolonne.

Renovering

Bygningens konstruktion og tilstand er afgørende for varmeforbruget. Du kan spare meget ved at sørge for at tænke energibesparelserne ind, når du alligevel skal renovere.

Læs mere om renovering

Bygningsklasse 2020

Med ændringen af bygningsreglementet i 2010, BR 10, blev der indført en frivillig bygningsklasse kaldet bygningsklasse 2020.

I den energipolitiske aftale fra 2008 er det fastlagt, at energiforbruget i nybyggeri skal reduceres med 25 pct. i 2010, 25 pct. i 2015 og 25 pct. i 2020, i alt en reduktion på 75 pct. Med BR 10, som trådte i kraft den 30. juni 2010, blev der indført en stramning af energikravene med 25 pct., samtid blev den frivillig lavenergiklasse 2015 introduceret.

Med bygningsklasse 2020 udmøntes målet om reduktion af energiforbruget i nybyggeriet på 75 pct. Klassen forventes at blive standardkrav for alt byggeri i 2020. Bygningsklasse 2020 er udarbejdet i fællesskab med en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra byggeriets parter, der har bidraget til de faglige løsninger i klassen.

Frem mod 2020 vil klassen være en frivillig udviklingsklasse, som sikrer, at byggebranchen kan høste konkrete erfaringer med opførelse af fremtidens lavenergibyggeri. Disse erfaringer vil både vise klassens styrker og udpege områder, hvor eventuelle revisioner vil være hensigtsmæssige.