Her kan du læse, hvordan du anmelder ændringer til Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Alle husejere har en BBR-ejermeddelelse. Du skal selv holde øje med, om oplysningerne på din BBR-ejermeddelelse svarer til de faktiske forhold.

Du skal huske at meddele kommunen, hvis du foretager ændringer på din ejendom. Det er vigtigt af hensyn til vurdering, forsikring, belåning og eventuelt salg af ejendommen, at BBR-registret er ajourført korrekt. Du skal således melde alle ændringer på din ejendom til BBR-myndigheden, det vil sige kommunen - også selvom byggearbejdet kan opføres uden en byggetilladelse. Det er, ifølge BBR-loven, ejerens ansvar, at BBR er ajourført korrekt.

Ved færdigmelding og afslutning af et byggearbejde, sender kommunen automatisk en ny BBR-ejermeddelelse til ejeren.

Har du ændringer til din BBR-ejermeddelelse skal du pr. 31. maj 2018 benytte Ret BBR, som er en ny digital løsning, hvor du som boligejer selv kan gå ind og rette i din BBR-oplysninger - læs mere om Ret BBR her.

Vær opmærksom på, at indberetning af byggearbejder der ikke fremgår af din BBR-ejermeddelelse, kan kræve, at byggearbejdet skal søges lovliggjort.

Byggearbejder der skal ansøges lovliggjort, skal ansøges via ansøgningsportalen Byg og Miljø på www.bygogmiljø.dk.  

Er du i tvivl om dine ændringer til din BBR-ejermeddelelse kræver lovliggørelse, kan du kontakte byggesagsafdelingen på tlf. 43 97 97 97.