Læs her hvilke byggearbejder der kræver energimærkning.

Hvis dit byggearbejde er omfattet af Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, skal du få foretaget en energimærkning, som dokumenterer, at Bygningsreglementets energibestemmelser er opfyldt.

Energimærkningen skal udarbejdes af en uafhængig energikonsulent, der er registreret og godkendt til at udarbejde energimærkningen.

Energimærkningen skal fremsendes sammen med færdigmeldingen af byggearbejdet.

Skal dit byggearbejde energimærkes?

Som hovedregel skal alle bygninger, der har tag og ydervægge, og hvor der anvendes energi til opvarmningsformål eller lignende, energimærkes. Der er dog visse undtagelser fra denne hovedregel. Eksempelvis skal der ikke foretages energimærkning af tilbygninger.

For at afklare, om netop dit byggearbejde er omfattet af kravet om energimærkning, skal du orientere dig i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Du kan også på Energistyrelsens hjemmeside finde oplysninger om, hvilke byggearbejder der kræver energimærkning.