Strandrensning i Greve Kommune fra A – Z

Strandrensning kræver kørsel med store køretøjer. De største maskiner kører til og fra depotet og kræver en såkaldt kørefast vej.

Fedtegreven og den tilhørende ladvogn er mindre, og de mindre køretøjer kan køre direkte på stranden uden at sidde fast.

Der er et biogasanlæg i Solrød, som kan håndtere fedtemøg og tang, men prisen er meget høj. Kommunen har i stedet lavet en aftale med en landmand i Tune, som bruger tang og fedtemøg til gødning på sin mark.

Tang og fedtemøg samles i depoter på stranden, hvor det skal dryppe af for at mindske vægten. På 24 timer forsvinder cirka 50 procent af vandet, hvilket betyder en halvering af prisen, når det skal køres væk. Ifølge miljøgodkendelsen må det højst ligger 24 timer på stranden. Onsdag og fredag bliver depoterne tømt, så stranden er ryddet i weekenden.

Greve Kommune har i alt fire nye depotpladser:

• Karlslunde Aktiestykket
• Mosede Fort i syd
• Niels Pedersensvej
• Badehotellet i nord.

De fire pladser er besluttet politisk, og de gælder for 2020.

Depotpladserne er fordelt på hele strækningen, hvilket betyder mindre spildtid til transport og mindre bunker af tang ved det enkelte depot.

Depotpladserne ligger ved en kørefast vej og så vidt muligt steder, hvor kommunen selv ejer pladsen og vejen. Depotpladserne har køreplader i bunden for at undgå, at tangen bliver blandet med sand.

Kommunen har i øjeblikket svært ved at få alle tilladelserne på plads, og det er derfor ikke alle pladserne, der er i brug.

Efter sæsonen bliver depotpladsernes placering evalueret, og næste års depotpladser besluttet.

Greve Kommune har haft strandrensning i udbud, og der er indgået en kontrakt på arbejdet med HedeDanmark A/S.

Brunalger er hovedingrediensen i fedtemøg. Algerne gror på tre til otte meters dybde i Køge Bugt, men når algerne har en vis længde, knækker de af og føres med strømme i store måtter ind mod stranden.

I det stillestående vand i vandkanten begynder algerne at rådne, hvilket giver en ubehagelig lugt af rådne æg. Lugten kommer fra gassen svovlbrinte. Fedtemøg er ufarligt for mennesker.

Strandrensning foregår med en maskine, der er udviklet og bygget til formålet. Maskinen har kælenavnet Fedtegreven, som blev valgt efter en navnekonkurrence i 2018.

Fedtegreven kører sammen med en ladvogn, der transporterer fedtemøg og tang til depotpladsen. Fedtegreven kan ikke køre i vand.

Grundejerne ved stranden ejer ofte også en del af stranden. De skal derfor give tilladelse til at maskinerne til strandrensning må køre på deres matrikler, ligesom de kan nægte at give tilladelse.

Sæsonen begynder med en særlig grundig rensning, hvor tang fra vinteren bliver fjernet med store maskiner som rendegraver, gravko og gummiged. Stranden renses i udgangspunktet i en seks meter bred bræmme målt fra vandlinjen.

Politikerne har de seneste år øget beløbet til strandrensning, så Greve Kommune nu bruger 2,2 millioner kroner på at rense stranden. For de penge bliver der fjernet mellem 4.000 og 7.000 tons tang i løbet af en sæson.

I 2019 fjernede Greve Kommune 6.725 tons tang og fedtemøg samt 65 tons grønne mælder fra gammel tang på stranden.

Lokale borgere er valgt ind i Strandlauget, som samarbejder med grundejerne ved stranden, kommunen og entreprenøren om strandrensningen.

Strandlauget er blandt andet med til at vurdere, hvornår og hvor meget der skal renses. Medlemmerne kommer også med input til særlige indsatser, som for eksempel at strandmælder skal fjernes fra gammel tang på stranden.

Strandparken sørger for strandrensning på stranden nord for Spurvevej. Strandparken er et tværkommunalt samarbejde, og du kan læse mere på www.greve.dk/strandparken

Stranden bliver renset langs med kysten i en tre meter bred bræmme fra vandlinjen og op på stranden. Kun ved ekstraordinært meget tang renses der længere oppe på stranden.

Der bliver renset fra kommunegrænsen mod Solrød i syd til Spurvevej i nord. Strækningen er 5,7 kilometer lang. Strækningen fra Spurvevej og til kommunegrænsen mod Ishøj bliver renset af Strandparken I/S.

Strandrensningen begynder omkring 1. maj og slutter omkring 1. oktober. Sammen med Strandlauget kan kommunen dog beslutte at begynde før eller senere. Det afhænger af vejret, mængden af fedtemøg på stranden, og om grænseværdierne for tungmetaller kan overholdes.

Det kræver mange tilladelser af fjerne fedtemøg og tang, og det tager mellem to og seks måneder at få dem.

Mange af tilladelserne kan påklages, og klagerne kan få opsættende virkning. For eksempel kræver en depotplads dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, landzonetilladelse, miljøgodkendelse, og ved Mosede Fort skal der også søges om tilladelse hos Fredningsnævnet samt Slots- og Kulturstyrelsen.

Ved Niels Pedersensvej skal der søges om overkørselstilladelse, da det er en privat vej. Ved Niels Pedersensvej og Greve Badehotel skal der i øvrigt anlægges en vej, hvilket kræver VVM-screening, desuden skal der sikres en spildevandsledning i dialog med KLAR Forsyning.

Det opsamlede tang og fedtemøg bliver brugt som gødning på en landbrugsmark, og der er krav til, hvad gødningen må indeholde.

Tang fra havet indeholder naturligt tungmetaller, så der bliver løbende taget prøver for at sikre, at grænseværdierne bliver overholdt. Hvis der er for højt indhold af tungmetaller, kan fedtemøget ikke blive brugt som gødning, og det bliver derfor ikke fjernet.

Efter opstart bliver der renset tirsdag og torsdag med mindre medlemmer fra Strandlauget vurderer, at stranden er ren nok. Tangen bliver kørt væk onsdag og fredag, så stranden er klar til weekenden.

Vind er afgørende for, hvorvidt stranden er renset eller ej. Som udgangspunkt betyder vindstille vejr, at der ikke lander ret meget tang på stranden, mens blæst betyder større mængder af tang på stranden.

Der sker jævnligt, at der ligger tang ude i vandet, som skyller op på stranden lige så snart, den er renset.