En ressourcepædagog er en uddannet pædagog, der fungerer som en fleksibel ressource i forhold til Kommunens daginstitutioner på 0-6 års området.

En ressourcepædagog er en uddannet pædagog og Marte meo terapeut, der fungerer som en fleksibel ressource i forhold til Kommunens daginstitutioner på 0 til 6 års området.

Institutionerne kan gøre brug af ressourcepædagogens kompetencer med henblik på observation af børn, samt råd og vejledning i forhold til grupper af børn og til enkelte børn.

Ressourcepædagogen har særlig viden om

  • Relations- og ressourcetænkning
  • Udviklingspsykologi
  • Gruppedynamiske processer
  • Brug af Marte Meo som pædagogisk redskab
  • Viden og erfaring med gennemførelse af iagttagelsesforløb

Ressourcepædagogen har særlige kvalifikationer i forhold til

  • at støtte personalet i institutionerne i at observere, beskrive og handle i forhold til børn med særlige vanskeligheder,
  • at støtte institutionernes pædagogiske udviklingsprocesser i forhold til børn med vanskeligheder, samspillet i børnegrupper ,og udvikling af personalets tilgang til disse børn.

Mål

Målet for ressourcepædagogens arbejde er:

  • At rådgive og vejlede institutionernes personale i arbejdet med børn i udsatte positioner.
  • At fremme en helhedspræget tænkning, hvor samarbejde, tværfaglighed og respekt for faglighed er udgangspunktet
  • At støtte en relations- og ressourceorienteret tænkning med henblik på øget rummelighed og inklusion

Organisering

Ressourcepædagogen er ansat i Inklusions- og ressourceteamet, som er placeret i PPR