sproglig_udvikling_01

Kontakt

Leila Sabry
Rådhusholmen 10
2670 Greve
Tlf.21248928
lsy@greve.dk

Legeteket er en stor samling legetøj der gennem leg understøtter, udvikler, udvider og opbygger børns sprog og begrebsverden.

Legeteket er et tilbud til børn med særlige behov, som har brug for ekstra hjælp og støtte i deres udvikling.

Der vil være en sprogpædagog tilstede, som kan give dig råd og vejledning i, hvilket materiale der er bedst egnet til at fremme barnets udvikling, og fanger barnets interesse.

Første gang du som forældre ønsker at besøge legeteket, skal du ringe og bestille tid. Sprogpædagogen har så afsat tid til at tale med dig om dit barns behov.

Vi taler om, hvor langt barnet er i udviklingen og hvilke ting barnet har interesse for. Ud fra det vil sprogpædagogen foreslå forskellige materialer I kan lege med hjemme eller i dagtilbuddet.

Du behøver som forældre eller fagperson ikke have en særlig henvisning for at benytte Legeteket, du bliver registeret som bruger af legeteket, men barnet bliver ikke registeret andre steder. Barnet skal have bopæl i Greve kommune for at låne gratis på Greve Legetek.

Legeteket har en samling af pædagogisk legetøj, sprogstimulerende - og sansemotoriske materialer samt førskolematerialer m.m. Her kan børn sammen med deres forældre eller pædagoger låne legetøj og materialer, samt få råd og vejledning i brugen af materialerne.

Du kan låne materialerne i 1 mdr. og det er gratis at låne for børn med bopæl i Greve kommune.

Legeteket er lukket i skolernes ferie.

Åbningstider:
Legeteket har åbent efter aftale på flg. dage:

Tirsdag fra kl. 8.00 - 12.00 og torsdag i lige uger fra kl. 15.30 - 17.30 (altid kun efter aftale) 

Greve Legetek, Arenaskolen, Gersager Allé 1, 2670 Greve
Tlf.: 21248928 eller på mail til Leila lsy@greve.dk .