Når du taler med barnet udvilkles sproget

Sproglige udvikling

Barnet påvirkes i sin sprogudvikling af de mennesker det omgås. Gennem sproget opnår barnet tryghed og kontakt. Den sproglige stimulering starter derfor allerede hos det spæde barn, som tales eller synges til ro. Gennem kropskontakt med det spæde barn, forbereder du barnet til sprogudvikling. Når du pusler barnet, synger vi for barnet, vi taler om tæer, fingre, navle osv. Kropsbevidsthed er fundamentalt for barnets helhedsudvikling.

Vi skal udvide barnets ordforråd og begrebsapparat. Begrebsapparatet er viden om, hvad de enkelte ords betydning er. Fx hvad er en familie, hvad betyder hjem, hvor mange dage er der i en uge osv. Dette gøres ved hele tiden at lære barnet nye ord. Barnet lærer ordene gennem oplevelser. Når vi gør dagligdagsting med barnet, når vi går tur, når vi leger, når vi eksperimenterer med ord og ting. Vi skal overfor barnet sætte ord på, hvad vi gør og ligeledes gennem uddybende forklaringer sætte ord på, når barnet stiller spørgsmål. Vær opmærksom på, at forklaringerne skal være rimelige i forhold til barnets alder. Vi skal tale med barnet ikke til barnet. Jo bedre begrebsapparat, jo bedre sprogligt fundament giver vi barnet. Dette vil senere lette barnets læseindlæringen.