Greve Kommune arbejder hele tiden på at udvikle kvaliteten i daginstitutioner og dagpleje

Børnene i Greve Kommune skal have de bedst mulige dagtilbud. Derfor har vi samlet en række oplysninger, om børn og forældres oplevelse af dagtilbuddene og dagtilbuddenes overordnede økonomiske og pædagogiske rammer, i en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten giver et godt indtryk af kvaliteten i kommunens daginstitutioner og dagpleje, og bidrager med vigtig viden om, hvor der er områder og ting, vi kan gøre bedre.

Greve Kommune udarbejdede første gang en kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet i 2010. Den nuværende kvalitetsrapport er en del af et kvalitetsstyringskoncept, som Greve Kommune har deltaget i udviklingen af, i samarbejde med Rambøll Management, og som en række andre kommuner også anvender. Kvalitetsstyringskonceptet består bl.a. af en kvalitetsrapport for det samlede dagtilbudsområde. Derudover anvender institutioner og dagpleje konceptet, når de skal udarbejde og evaluere de pædagogiske læreplaner. Som noget helt nyt vil konceptet fra 2014 blive anvendt til at dokumentere dagtilbuddenes arbejde med børnenes sproglige udvikling.

 Kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet 2012/2013 blev behandlet i Byrådet den 28. april 2014.