laereplaner

Kontakt

Center for Dagtilbud & Skoler
Tlf.43 97 97 97
cds@greve.dk

Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart.

Den pædagogiske læreplan skal beskrive det enkelte dagtilbuds mål for børnenes læring indenfor følgende temaer:

  • Alsidig personlig udvikling
  • Sociale kompetencer
  • Sproglig udvikling
  • Krop og bevægelse
  • Naturen og naturfænomener
  • Kulturelle udtryksformer og værdier

Derudover skal det fremgå af læreplanen, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyn til børnenes alder og modenhed.

Den pædagogiske læreplan skal beskrives lokalt af det enkelte børnehus i samarbejde med forældrebestyrelserne. Derudover skal det beskrives, hvordan arbejdet med børnene dokumenteres og evalueres.

Kommunalbestyrelsen skal godkende læreplanerne og drøfte evalueringerne mindst hvert andet år. I Greve Kommune er det besluttet, at evalueringen skal ske hvert andet år, lige år.