Ved aflastningsfamilie ordningen er der tale om en frivillig ordning, hvor barnet er hos jer nogle dage om måneden. Det vil ofte være weekender f.eks. hver 2. weekend, men kan også være weekender kombineret med hverdage. Der kan også være tale om kortere ferier. Aflastningen kan både være iværksat ud fra barnets behov eller som en aflastning til forældre til et barn med et handicap.

For at kunne blive aflastningsfamilie skal man have en generel godkendelse, som udstedes af Socialtilsynet i den region, hvor i bor.

En godkendelse forudsætter desuden deltagelse i et, lovpligtigt kursus for plejefamilier på 2 eller 4 dage.

Jeres nærmeste samarbejdspartner vil være Familieplejekonsulenten, som udarbejder kontrakten, som i kan kontakte ved behov og, Hvis vigtigste opgave er at støtte og vejlede jer med opgaven. Familieplejekonsulenten vil komme på regelmæssige, aftalte, besøg hos jer. Familieplejekonsulenterne arrangere desuden kursusaftener i løbet af året.

Ansættelsesvilkår

I vil blive ansat på en kontrakt, som indeholder

  • Antal døgn
  • Vederlag, som er skattepligtigt.
  • Kost og logibeløb, som er skattefrit.
  • Særaftaler økonomiske og praktiske, f. eks. Aftaler omkring kørsel.
  • Opsigelsesregler
  • Forsikring