Aktiviteter i klubberne

Der foregår mange forskellige ting i de seks klubber. Nogle klubber har for eksempel dyr, mens andre satser på musik, teater eller computere.

Fælles for klubbernes tilbud er, at de skal medvirke til at fremme børnenes og de unges udvikling. Tilbuddene skal også tage udgangspunkt i den gruppe børn og unge, der er medlem af klubben.

Medlemsindflydelse

Et overordnet mål for klubberne er, at medlemmerne skal være med til at planlægge og gennemføre de daglige aktiviteter. Medlemmerne skal også være med til at bestemme, hvordan klubben skal udvikle sig. I alle klubberne er der et klubråd.

Klubrådet vælges blandt medlemmerne. Klubrådet bliver inddraget i organiseringen af klubbens virksomhed. For eksempel er rådet med til at fastlægge aktivitetsplaner og økonomi. Klubrådet har pligt til at informere medlemmerne i klubben.

Åbningstider

Fritidsklubberne er åbne i forlængelse af børnenes skoletid i fjerde klasse. Ungdomsklubberne åbner på forskellige tidspunkter, men er som regel åbne i aftenstimerne. Åbningstiderne i de enkelte klubber bliver fastlagt i samarbejde mellem bestyrelse, ledelelse og personale.

Alle større børn og unge har mulighed for at gå i klub. Klubberne hører organisatorisk hjemme i Center for Dagtilbud og Skoler.