Topbillede_10k

Kontakt

Peter Hegne
Rådhusholmen 10
2670 Greve
Tlf.21 91 60 83
phe@greve.dk

Oplevelser, faglige udfordringer og socialt samvær.

GTI/Greve 10. klasse er noget for dig, hvis du gerne vil have oplevelser, udfordringer, socialt samvær og en helt ny måde at blive undervist på.

Uanset om du senere beslutter dig for en gymnasial, en erhvervs­faglig eller en anden uddannelse, vil et år i 10. hos os være en god ballast.

Hos os får du mulighed for at udvikle dig socialt i helt nye relationer, sammen med dine nye venner fra 10. klasse og de venner du kender fra din gamle skole. GTI er placeret i helt nyistandsatte byg­ninger i gåafstand fra Greve Gymnasium, offentlig transport og Greve Midtby.

De nye bygninger indeholder bl.a. et fælles cafémiljø, som inviterer til sociale aktiviteter.

I vores fælles café håber vi, at du vil være med til at stå for fælles sociale arrangementer således, at det bliver et sted du og dine venner fra 10. klasse, har lyst til være - også efter sko­letid. For os er det helt centralt, at I unge har mulighed for at have en fælles base, hvor I kan få lov at mødes både so­cialt og fagligt. Vi ønsker derfor, med input fra dig, at skabe en masse sociale arrangementer som sikre sammenhæng mellem jeres skoleliv og jeres fritidsliv.

På GTI vil du opleve en helt ny måde at blive undervist på. Alle elever får udleveret en iPad, der vil blive brugt som en central del af undervisningen. På GTI tilbyder vi dig et moderne læringsmiljø i vores lækre nye bygninger. Her vil du opleve et højt fagligt niveau, som er tilpasset dig og dine ønsker for fremtiden. Undervisnin­gen i 10. klasse foregår på FS-10 niveau og vi forventer, at du deltager aktivt og er motiveret til at forbedre dit stand­punkt. Igen i år tilbyder vi gymnasieforberedende linjer for dig, der allerede har besluttet dig for en gymnasial uddannelse.

På GTI arbejder vi tæt sammen med Greve Gymnasium både i det daglige, ved specielle arrangementer og efter skoletid. Desuden har vi et tæt samarbejde med Ungdomsskolen, Køge Han­delsskole og EUC Sjælland. Her kan nævnes en uges merkantil eller erhvervsrettet brobygning hvor du får mulighed for at prøve nogle uddan­nelser på Køge Handelsskole eller EUC Sjælland.

Uanset hvilke planer og ønsker du har for fremtiden, så er GTI stedet, hvor du får mulighed for at finde ud af hvilke uddan­nelsesmæssige ønsker du har for fremtiden. Målsætningen for GTI er at når du vælger en ungdomsuddannelse, så vælger du den rigtige for dig.

Introugen er skoleårets første oplevelse! I løbet af året er der også ture ud af huset og selvfølgelig vores studietur til udlan­det. I år gik turen til Berlin. Vi har også et aktivt elevråd der er med til at planlægge forskellige arrangementer i løbet af året.

Når du vælger at gå i 10. klasse hos os, skal du mindst have 28 lektioner om ugen:

Obligatoriske fag
Dansk ( 7 lektioner )
Matematik ( 5 lektioner )
Engelsk ( 5 lektioner )
Fælles tid ( 1 lektion )

Obligatorisk temafag (5 lektioner)
Du vælger én af følgene linjer:
Gymnasial: Humanistisk
Gymnasial: Naturfaglig
Erhvervsfaglig
Idræt og friluftsliv
Koge- og billedkunst

Valgfag
Du vælger mellem følgende 2-timers tilbudsfag, så du selv kan fylde dit skema op:
Tysk - prøvefag (4 timer)
Fysik - prøvefag
Samfundsfag
Billedkunst og design
Idræt
Værksted
Advanced English
Udvidet matematik
Dansk på højt niveau
Filosofi
Fransk for begyndere
Spansk for begyndere