Der er SFO på alle kommunens skoler, og der er pladsgaranti.

Indmeldelse i SFO i forbindelse med skolestart
Børn, der er indskrevet til skolestart, bliver også tilmeldt SFOen på samme skole, hvis du har svaret ja tak til SFO ved den digitale indskrivning.

Børnene overflyttes fra børnehave til SFO den 1. april i året, hvor skolegangen begynder. Børnene meldes automatisk ud af børnehaven den 31. marts.

Overflytning til SFO hvis barnet skal i privatskole
De fleste børn overflyttes fra børnehave til SFO den 1.april i året, hvor skolegangen begynder, også når børnene skal i privatskole. Greve Privatskole dog allerede 1.januar.

Hvis dit barn ikke kan starte i privatskolens SFO allerede pr. 1. april, skal du henvende dig til pladsanvisningen senest 28.februar for at sikre dig, at barnet kan blive i dagtilbuddet frem til start i SFO og skole.
Barnet meldes automatisk ud af børnehaven den 31.marts, hvis du ikke henvender dig.

Indmeldelse i forbindelse med tilflytning
Du kan indmelde dit barn i SFO ved at udfylde en elektronisk blanket eller ved henvendelse til Pladsanvisningen i Borgerservice & Fritid.