I puberteten frigør de unge deres tænkning fra det konkret foreliggende. De kan bære det meste som forestillinger, de kan manipulere med inde i hovedet. De unge er nu i stand til at formulere teorier og hypoteser om hændelser og problemstillinger og på grundlag heraf tænke sig frem til mulige konklusioner eller konsekvenser. Med evnen til at arbejde med hypoteser og abstrakt tænkning kommer der hos mange unge for alvor gang i en kritisk tænkning. Omgivelserne vurderes, og der stilles spørgsmål til forhold i både hjemmet og skolen.

Det er imidlertid på det intellektuelle område som på det fysiske, at der også her er forskel på, hvornår en pubertetsung magter at tænke abstrakt. Der er derfor vigtigt at være opmærksom på, at fordi en ung magter at tænke abstrakt i én situation, kan der fortsat være situationer, hvor det yngre barns konkrete tænkning dominerer. Det gælder især i følelsesmæssigt pressede situationer som f.eks. konfliktsituationer.