Guide til dit barns udvikling i alderen 3-6 år.

Barnet har stadig brug for tæt kontakt, men begynder nu at vise større interesse og nysgerrighed for omverdenen og andre børn og voksne. Det er igennem legen at barnet udvikler sig og tilegner sig viden. 

Det 3 – 6 årige barn vil selv, er nysgerrig, spørger om alting og lærer lynhurtigt nye færdigheder.

Det er den voksnes opgave at være gode rollemodeller og gennem en anerkendende tilgang at give barnet mulighed for udfoldelse, og hele tiden være parat til at følge barnet på vejen mod nye læringsområder.

I det følgende kan du som forælder læse om og få ideer til stimulation af dit barn indenfor følgende områder:

Motorik, sprog, adfærd og sociale relationer, leg og læring samt sundhed og trivsel.

Du kan ligeledes her finde forslag til, hvor du kan henvende dig hvis du har brug for yderligere hjælp og vejledning.