På det intellektuelle område konsoliderer barnet de færdigheder og kundskaber, der er blevet grundlagt i indskolingen. Barnet kan nu læse og kan bruge denne færdighed til selv at indhente ny viden samtidig med, at det fortsat træner og forbedrer sin læseevne. På mellemtrinnet får barnet flere lektioner og nye fag samtidig med, at kravene i de kendte fag vokser, fordi der stilles større krav til f.eks. skriftlig formulering og matematik. Udover at der kommer nye fag til.

På mellemtrinnet tager mange børn et spring i deres intellektuelle funktion. De er ikke længere så bundet af det konkrete, men kan nu arbejde med indre forestillinger, som de kan vende og dreje uden at udtale disse: de kan tænke. De kan lære sig principper, regler, bevidste strategier, og de kan forstå, hvordan ting hænger sammen. De begynder at kunne arbejde med teorier eller overordnede begreber og forestillinger.

På mellemtrinnet forventes barnet i et vist omfang at kunne tænke og handle selvstændigt samt løse mange af de problemer, der hører med til hverdagen. Af hensyn til barnets trivsel i skolen er det i denne periode vigtigt, at det mere systematisk præsenteres for krav om at gøre noget, som rækker ud over, hvad det umiddelbart har lyst til at gøre. Evne hertil er en forudsætning for gode skolevaner og god trivsel - også i fritidslivet. En vigtig forudsætning for, at barnet trives og udvikler sig er, at det får en positiv selvopfattelse. Udviklingen af barnets selvstændighed kan hæmmes, hvis det mangler selvtillid.