billed til forside 2

Kontakt

Familiehusene
Strandmarken 57
2690 Karlslunde
Tlf.30663006
familiehusene@greve.dk

Familiehusene består af 4 parcelhuse med plads til 9 familier med behov for støtte

Familiehusene består af 4 parcelhuse med plads til 9 familier, som har mulighed for at bo i Familiehusene i en periode.

Som udgangspunkt møder vi familien, som den er og vi tager udgangspunkt i dennes ressourcer og oplevede vanskeligheder.

Vi tilrettelægger vores indsats i et samarbejde med familien ud fra dennes ønsker, behov og drømme.

 

Vi har faste indsatser, som er:

  • akutforløb
  • afklaringsforløb
  • udviklingsforløb
  • undersøgelse af forældrekompetence.
  • eksterne forløb
  • overvåget/støttende samvær

Et forløb på Familiehusene varer typisk fra 3-8 måneder, og familien kan komme akut.

Kontakt til Familiehusene på telefon 4397 3357 eller mobil 3066 3006.

Afdelingsleder Bettina Sørensen mobil 5119 6720, bes@greve.dk

 

Pædagogisk grundlag/metode

Vores udgangspunkt er, at børn og familie hører sammen!
Vi støtter forældrene i at tage vare på deres børn – vi griber mindst muligt ind, så familien i forløbet bevarer størst mulig ansvar for deres hverdag. Vi støtter forældrene i at blive de forældre, de gerne vil være. Vi hjælper forældrene med at strukturere dagligdagen på en mere hensigtsmæssig måde.

Vi støtter familien i at håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde – idet vi anser konflikten som en naturlig del af livet - fordi vi vil noget med hinanden!
Vi medvirker til at skabe forandringer i familiens hverdagsliv og mønstre, så de nye samspil passer til det liv, de ønsker at leve, når de kommer hjem.

 

Målgruppe

Vores målgruppe er familier, som har brug for støtte, måske fordi:

  • Der er krise i hjemmet på grund af vold, skilsmisse, sygdom eller misbrug.
  • Forældrene er meget unge og usikre på forældrerollen og har behov for særlig støtte, og for nogle unge forældre kan det kan være, de allerede flytter ind under graviditeten.
  • Forældre og børn er ”kørt fast” og forældrene har behov for hjælp til at skabe kontakt til barnet.
  • Kommunen har besluttet, at der skal foretages en undersøgelse af forældrenes kompetencer i forhold til at være forældre.

Følgende er ikke i målgruppen:

  • Forældre med et aktivt alkohol- eller stofmisbrug.
  • Forældre med akut behov for psykiatrisk hjælp.
  • Forældre, som er så truede af vold, at de ikke kan beskyttes godt nok her.

 

Personale

Vi er 1 afdelingsleder og 8 medarbejdere, som er uddannede pædagoger med relevante efteruddannelser.

 

Dagligdag

Familierne sørger selv for alle daglige gøremål, så som indkøb, madlavning, rengøring og tøjvask. Familierne passer selv deres børn, sørger for transport, går på arbejde og i skole/i daginstitution – altså fortsætter familiens hverdagsliv i Familiehusene. Mens familierne er i Familiehusene, deltager de i forskellige strukturer, der kan være planlagte samtaler eller møder og aktiviteter, for eksempel fællesspisning, søndagskaffe eller ture ud ad huset.

Der er beboermøde hver 2. uge, hvor der er mødepligt.

 

Videre forløb

Efter et ophold i Familiehusene ser vi hyppigt, at en familie har behov for yderligere støtte, som eksempelvis samtaler med en familiekonsulent, eller at børnene får en aflastingsfamilie, så forældrene kan få et pusterum og være gode forældre de øvrige dage.

I et samarbejde med familiens rådgiver sørger vi for, at der iværksættes nye foranstaltninger efter behov, og vi indgår gerne i et forløb i en overgangsperiode.


Bliv frivillig på Familiehusene

Jeannette Rasmussen fra Mosede arbejder som frivillig på Familiehusene, hvor hun støtter sårbare børnefamilier, der lige trænger til en ekstra hjælpende hånd. 👍🏻