- et tilbud til unge med misbrug

Ungegruppen retter sig mod de unge, som allerede i en tidlig alder er begyndt at bruge stoffer som hash, alkohol, extasy, amfetamin, kokain m.m.

Stoffer kan have fået så central en plads i den unges liv, at de uden hjælp vil fortsætte misbruget og dermed stagnere i deres følelsesmæssige og sociale udvikling.

Ungegruppen er et tilbud til unge, der føler at de har behov for hjælp i forhold til stof- eller alkoholmisbrug.

Gruppen mødes to gange om ugen i et par timer, hvor de unge kan få hjælp og støtte - og være sammen med andre unge i samme situation.

Aldersgruppe: 13-19 år

Temaer der vil blive gennemgået på kurset:

  • Introduktion og præsentation
  • Misbrug og afhængighed
  • Skyld og skam
  • Benægtelse
  • Tilbagefald
  • Misbrug og relationer
  • Grænser
  • Personlig udvikling
  • Familien
  • Bekræftelse
  • Kommunikation
  • Følelser
  • Risici og valg

Kurset består af en kombination af foredrag/oplæg, aktiviteter, fantasirejser og gruppearbejde. Der er ingen hjemmeopgaver.

Hver gang:

  • Gruppe med det værste og bedste fra ugen, der er gået
  • Oplæg/foredrag
  • Gruppearbejde
  • Aktivitet
  • Afslutning

Metode og formål
Formen er undervisning og gruppearbejde med fokus på misbrug og hvad misbrug gør ved de unge og deres familier.

For at deltage i kurset kræves stabilt fremmøde.