underretning_451x220

Du har som borger pligt til at underrette

Skema vedrørende underretninger

Ikke- anonym

Anonym

Mail til Center for Børn & Familier: boern@greve.dk


Når du bliver bekymret for et barns trivsel

Du har som borger pligt til at underrette Familie og Børn, hvis du får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, seksuelle overgreb eller lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare. Dette gælder også, hvis du får kendskab til kommende forældre, der har problemer, der giver dig en formodning om, at barnet vil få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen. Tryk her for lovtekst § 152.

Du har som borger pligt til at underrette Familie og Børn, hvis du får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, seksuelle overgreb eller lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare. Dette gælder også, hvis du får kendskab til kommende forældre, der har problemer, der giver dig en formodning om, at barnet vil få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.

Du kan kontakte Center for Børn og Familier skriftligt i brev, telefonisk eller personligt, eller benytte underretningsskemaet.
Du vil senest 6 hverdage efter, at vi har modtaget din underretning modtage en bekræftelse på, at kommunen har modtaget din underretning. Du vil som privatperson ikke have aktindsigt i sagen, og vil derfor i øvrigt ikke høre mere til Børn og Familiers behandling af sagen.

Den eller de, der har forældremyndigheden, har ret til aktindsigt i sagen og dermed ret til at få at vide, hvem der har underrettet Familie og Børn.


Anonyme underretninger

Anonyme underretninger - dvs. hvor Familie og Børn ikke kender underretter - modtages og behandles lige så seriøst som enhver anden underretning. Uanset om der er tale om en skriftlig eller en telefonisk underretning.
Særlig underretningspligt for offentligt ansatte

Alle offentligt ansatte har en skærpet pligt til at underrette kommunen, hvis man under udøvelsen af offentlig tjeneste eller hverv får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Underretningspligten er ikke betinget af, at der er tale om omsorgssvigt, overgreb eller lignende situationer. Det er tilstrækkeligt, at barnet eller den unge har vanskeligheder, som man ikke selv kan gøre noget ved. Tryk her for lovtekst § 153