skolebørn_artikelside

Kontakt

Sundhedsplejen
Hundige Allé 11
2670 Greve
Tlf.43 97 84 04

Sundhedsplejens tilbud på skolerne
Find kontaktoplysninger på dit barns skolesundhedsplejerske her 

På de første klassetrin er sundhedsplejens tilbud rettet mod både børn og forældre. Fra 5. klasse er det barnet/den unge, der selv får tilbuddet.På de første klassetrin er sundhedsplejens tilbud rettet mod både børn og forældre. Fra 5. klasse er det
barnet/den unge, der selv får tilbuddet.

Sundhedsplejen har størst fokus og opmærksomhed på de børn og unge der har sundheds- eller trivselsproblemer.

Tilbud på de forskellige klassetrin

0. klasse
I 0.klasse tilbydes en sundhedssamtale med elev og forældre om barnets sundhed og trivsel. Elevens syn, hørelse, farvesyn, højde og vægt vil blive undersøgt.

2. klasse
I 2. klasse tilbydes igen en sundhedssamtale med eleven og forældrene, desuden får eleven foretaget synsprøve, samt bliver målt og vejet.

5. klasse
Hele klassen deltager i ”Tank din Sundhed op”, hvor eleverne tester deres egen sund­hed og viden om sundhed, under vejledning af sund­hedsplejersken og den lærer som har klas­sen. Efterfølgende vil eleven komme til en individuel samtale hos sundhedsplejersken, hvor der følges op på ” Tank din sundhed op”. Elevens syn vil også blive undersøgt. Forud for undervisningen får eleven en invitation med relevante emner, som kan være udgangspunkt for samtalen hos sundhedsplejersken.

8. klasse
Hele klassen deltager i ”Sundhedseksperi­mentarium”, hvor eleverne tester deres egen sundhed og viden om sundhed, under vejledning af sundhedsplejersken og den lærer der har klassen. Sundhedseksperimentariet foregår i klasselokalet og består af mange forskellige opstillinger. Hver elev modtager en invitation, som indeholder emner eleven evt. kunne tænke sig at drøfte med sundhedsplejersken. Efterfølgende vil eleven komme til en individuel samtale hos sundhedsplejer­sken, hvor der følges op på ”Sundhedseks­perimentariet”. Elevens syn og hørelse vil også blive undersøgt.

Øvrige klassetrin
I 1., 3., 4., 6., 7., og 9. klasse vil de elever, der har behov blive indkaldt til undersøgelse eller samtale med sundhedsplejersken.

Åben klinik

1 time om ugen holder sundhedsplejersken åben klinik på skolen hvor elever, forældre og lærere kan henvende sig ved behov. Man kan komme uden at have en aftale på forhånd. Henvendelse kan dreje sig om mange forskellige trivsels eller sundhedsspørgsmål, fx hovedpine, mavepine, tristhed. Det kan også være at der er brug for en fortrolig samtale om noget der er svært.

Tværfagligt samarbejde

Sundhedsplejen har et bredt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper der arbejder med børn og børnefamilier. Forældrene inddrages altid i samarbejdet. Hvis der er noget ved barnets udvikling eller trivsel som forældrene er usikre på, kan sundhedsplejersken medvirke til at formidle kontakten til andre faggrupper. Ved yderligere behov kan barnet henvises til andre faggrupper.