Arp er brun-gule fedtede skæl i hovedbunden, som ofte ses hos spædbørn de første uger. Arp er helt ufarligt og kan fjernes ved at gnide hovedbunden ind i lidt madolie og derefter forsigtigt rede skællene væk med en tættekam. Har barnet meget arp kan man lade olien sidde i håret natten over og først rede med tættekammen næste dag. Gentag evt. behandlingen næste dag.

Efter behandlingen kan håret eventuelt vaskes med babyshampoo.