Allergi udvikles i et samspil mellem arv og miljø. Gode råd til at forebygge allergi er:
  • At amme fuldt ud de første 6 levemåneder, gerne længere.
  • Undgå at ryge i graviditeten og så længe barnet ammer.
  • Undgå at barnet udsættes for passiv rygning.
  • Undgå at barnet udsættes for pelsdyr det første leveår.
  • Give barnet et godt indeklima.

Hvis barnet ikke kan ammes eller har brug for tilskud til modermælken er det vigtigt at allergidisponerede børn får specielle modermælkserstatninger. Til ikke-allergidisponerede børn anbefales almindelige modermælkserstatninger, hvis amningen må suppleres eller udelukkes.

Du kan læse meget mere om disponering og forebyggelse af astma og allergi hos børn på astma og allergiforeningens hjemmeside som vi linker til nederst på denne side.
I skærmens højre side kan du downloade guiden astmatisk bronkitis for begyndere hvori astma og allergiforeningen giver dig gode råd til hvordan du bedst hjælper barnet, der lider af astmatisk bronkitis.