Hvis dit barn har brug for sprogstimulering, kan du læse mere her.

Ifølge Dagtilbudsloven §11 Stk 2 skal der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver en formodning om at barnet har brug for sprogstimulering.
Hvis barnet ikke er indmeldt i dagtilbud sprogvurderes barnet efter aftale i hjemmet.

Hvis barnet efter vurdering har behov iværksættes der særlig sprogstimulering, som finder sted i barnets institution. Det er lederens ansvar at det bliver iværksat, og det anbefales at der i hver institution er ” en sprogansvarlig medarbejder”, som har en specifik viden om det tosprogede barns sprogtilegnelse, og at arbejdet bliver planlagt og systematiseret.

Anderledes fordeling af tosprogede børn og etnisk danske børn:

Det er af byrådet i Greve kommune besluttet, at fordeling mellem tosprogede børn og etniske danske børn i fremtiden skal være anderledes. Det tilstræbes at der i hver institution er maksimalt 25 % tosprogede børn med særligt behov for sprogstimulering.