Ungegruppen retter sig mod de unge, som allerede i en tidlig alder er begyndt at bruge stoffer som hash, alkohol, extasy, amfetamin, kokain m.m.
Stoffer kan have fået så central en plads i den unges liv, at de uden hjælp vil fortsætte misbruget og dermed stagnere i deres følelsesmæssige og sociale udvikling.
Ungegruppen er et tilbud til unge, der føler at de har behov for hjælp i forhold til stof- eller alkoholmisbrug.
Gruppen mødes to gange om ugen i et par timer, hvor de unge kan få hjælp og støtte - og være sammen med andre unge i samme situation.
Aldersgruppe: 13-19 år
Temaer der vil blive gennemgået på kurset:
- Introduktion og præsentation
- Misbrug og afhængighed
- Skyld og skam
- Benægtelse
- Tilbagefald
- Misbrug og relationer
- Grænser
- Personlig udvikling
- Familien
- Bekræftelse
- Kommunikation
- Følelser
- Risici og valg
Kurset består af en kombination af foredrag/oplæg, aktiviteter, fantasirejser og gruppearbejde. Der er ingen hjemmeopgaver.
Hver gang:
- Gruppe med det værste og bedste fra ugen, der er gået
- Oplæg/foredrag
- Gruppearbejde
- Aktivitet
- Afslutning
Metode og formål
Formen er undervisning og gruppearbejde med fokus på misbrug og hvad misbrug gør ved de unge og deres familier.
For at deltage i kurset kræves stabilt fremmøde.