Socialpædagogisk støtte til borgere i selvstændige boliger

Vejlederbillede.jpg

Kontakt

Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter
Rådhusholmen 5, st.
2670 Greve
Tlf.43 97 31 61

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte beskriver Greve Kommunes politisk fastsatte niveau som udgør rammerne for tildeling af hjælp. Den overordnede målgruppe for socialpædagogisk støtte, er borgere som har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Borgerne bevilliges socialpædagogisk støtte med udgangspunkt i gruppeforløb.

På baggrund af en konkret individuel vurdering kan støtten blive ydet som et individuelt forløb. Dette sker når borgeren ikke kan overføre sine færdigheder eller ikke profiterer af gruppeforløb.

Ud fra en individuel faglig vurdering, kan støtten også i ganske særlige tilfælde blive ydet som en kombination af gruppeforløb og individuel forløb.

Den pædagogiske støtte bevilliges i form af forskellige ydelsespakker. Forud for en bevilling skal der altid foretages en faglig vurdering af, hvilken pakke borgeren skal tilbydes ud fra kompensationsprincippet.

Vejledning omhandler bl.a. støtte til praktiske opgaver i hjemmet, struktur i hverdagen, hjælp til at betale regninger, ledsagelse til behandling, støtte ved samtaler med det offentlige mm. 

Den pædagogiske støtte tilbydes som udgangspunkt i hverdagene til borgere i selvstændige bolig i tidsrummet fra kl. 10.00-20.00.