Banner kyst og strand

Kontakt

Greve Borgerhus
Greveager 9
2670 Greve
Tlf.43 97 97 97
kulturogfritid@greve.dk

Den otte kilometer lange hvide strand er et af Greve Kommunes største aktiver. Men der kan opstå problemer med vandkvaliteten for eksempel når kraftig regn sender meget spildevand ud i Køge Bugt.

Greve Kommune har omtrent otte kilometer kyst ud mod Køge Bugt. Den strækker sig fra Hundige Strandpark, nord for Hundige Havn i nordøst til Karlstrup Strandpark i sydvest. Der kan bades fra det meste af kysten, men den bedste badevandskvalitet finder du i Hundige Strandpark. Her får badevandet karakteren "udmærket" når de sidste fire års badevandsanalyser vurderes efter EU's skala der går fra "udmærket" over "god", "tilfredsstillende" til "ringe". De øvrige fire badevandsstationer opnår karakteren "tilfredsstillende".

Strandene er sandstrande, men der kan forekomme mindre sten. Der er tale om en meget fladbundet strand, hvor man ofte skal mere end 100 meter ud i vandet før dybden er mere end én meter. Der skyller naturligt meget tang op på strandene langs Køge Bugt, og Greve Kommune samler regelmæssigt tang (fedtemøg) op for at mindske lugtgenerne.

Der udtages jævnligt kontrolanalyser af badevandet ved alle de fem badevandsstationer, Greve Kommune har. Vi offentliggør resultaterne her på hjemmesiden hurtigst muligt. Analyserne er dog altid lidt bagud.

Læs mere ved at trykke på linket til højre