For Greve Kommune er det afgørende, at klubber og foreninger tilbyder så gode aktiviteter som muligt, hvilket kræver velkvalificerede ledere, træner og instruktører der hele tiden udvikler og uddanner sig.

Greve Kommune ønsker at støtte de tilskudsberettigede foreninger i dette arbejde, og der afsættes derfor et årligt rammebeløb til uddannelse af ledere, trænere og instruktører.

Ordningen giver foreningerne mulighed for delvist at få refunderet kursus- og rejseudgifter, når ledere, trænere og instruktører kvalificerer sig til deres foreningsarbejde.

Kursusudgifter refunderes med 75 %, dog maksimalt 1.000 kr. pr. person pr. kursus og maksimalt 2.000 kr. pr. kalenderår til samme person.

Ved rejseudgifter tages udgangspunkt i billigste offentlige transportmiddel eller kørsel med egen bil med 2,10 kr. pr. km. (2012-priser).

Greve Kommune opfordrer til samkørsel, og giver derfor kun tilskud til det nødvendige antal biler.