Sådan søges der om lån og leje af kommunale arealer

Ønsker du som borger, forening eller privat virksomhed at låne eller leje et kommunalt areal, er proceduren som følger:

Udfyld ansøgningsskemaet, som du finder i til højre på denne side. Sørg for at beskrive arrangementet udførligt.

Send det via sikker mail til mailadressen ctmudlejning@greve.dk

Ved modtagelse af ansøgning om lån/leje af et areal, vurderes det om der er tale om et arrangement der opfylder undtagelsesbestemmelserne for markedsleje, eller om der skal betales leje af arealet. Du vil som ansøger modtage tilbagemelding fra den ansvarlige for behandlingen af ansøgningen herom.

Vurderes det, at der er tale om leje, vil du i forbindelse med udarbejdelse af brugsaftalen, blive bedt om at indbetale leje og depositum til Greve Kommunes bankkonto.

Er arrangementet af en sådan natur, at der f.eks. opstilles stader, salgsvogne m.v. (herefter blot benævnt stader) er det hvert stade der skal indgå brugsaftale med Greve Kommune.

Er der tale om et arrangement som falder ind under undtagelserne for betaling af leje, skal der alene indbetales depositum.

Depositum kan påregnes tilbagebetalt senest 10 arbejdsdage efter arrangementets afslutning, under forudsætning af, at arealet afleveres tilbage i ryddet stand, og i øvrigt som det blev overtaget.