Vi kontakter dig, hvis vi finder ud af, at der er forurening af dit drikkevand. Har du selv mistanke, så kontakt dit vandværk og kommunen.

Det er sjældent, men det kan ske, at drikkevandet bliver forurenet. Hvis du selv opdager, at dit drikkevand er forurenet, skal du med det samme:

  • Holde op med at bruge det.
  • Kontakte dit vandværk og kommunen.

Hvis vi får viden om forurening af dit drikkevand, vil vi give dig vejledning på hjemmesiden. Der vil være oplysninger om hvilke forholdsregler du skal tage. Det kan være forskelligt alt efter hvilken forurening, der er tale om. Det er ofte kogning af vandet. Nederst er en anvisning på, hvordan du koger vandet, så det er sikkert.

Sådan koger du drikkevand

Ved kogning varmes vandet op til 100 °C i 1 minut. Vandet skal således ”spilkoge” i et minut. Det slår de fleste mikroorganismer ihjel. Det er vigtigt, at både temperatur (spilkogning) og tid overholdes.

Du kan koge vandet i en kedel eller en gryde. Hvis du bruger en elkedel, skal du koge vandet en gang, så venter du i 2 til 5 minutter også sætter du igen kedlen i kog. Efter kogningen lader du vandet køle af før det f.eks. hældes på flasker. Undgå at bruge bløde plastflasker, der kan give vandet afsmag af plastik.

Vand i kaffe- og themaskiner bliver ikke varme nok længe nok, så de kan derfor ikke bruges til at koge vand i.

Hvad kan ukogt/kogt vand anvendes til?

Nedenfor er angivet eksempler på, i hvilke situationer du kan bruge forurenet vand, selvom vi beder dig om at koge vandet. Du skal dog altid rette dig efter de råd vi aktuelt udsender.

Formål



 

Bemærkninger

(anvisningen gælder kun hvis vi anbefaler at vandet koges, i andre tilfælde vil du modtage andre anbefalinger)

Madlavning

Det forurenede drikkevand kan bruges til kogning af kartofler, spaghetti o.lign. (hvis vandet ikke afgiver smag, lugt eller andet til fødevarerne), idet mikroorganismerne dræbes ved kogningen.

Det forurenede vand må ikke anvendes til skylning af salat eller andre rå grøntsager – i stedet kan skylningen foretages med afkølet, kogt vand.

Personlig hygiejne

Vandet vil ofte kunne benyttes til bruse- og karbadning, men man skal være opmærksom på, at små børn ofte drikker af vandet.
Anvendelse af vandet til badning vil afhænge af vandets forureningsgrad.

Forurenet vand må ikke anvendes til tandbørstning – brug afkølet kogt vand. Proteser o.lign. kan ofte renses ved at blive lagt i kogt vand.

Opvask

Forurenet drikkevand er ikke egnet til opvask i hånden, idet der kan ske smitte via hænderne eller genstande (indirekte kontaktsmitte).

Institutionsopvaskemaskiner, der ved slutskyl opnår en temperatur af vandet på mindst 80°C, kan anvende forurenet vand. Almindelige husholdningsopvaskemaskiner når ikke op på denne temperatur og kan ikke bruges.

Tøjvask

Til maskinvask kan anvendes forurenet vand.

Rengøring Det forurenede vand kan bruges med almindeligt rengøringsmiddel til gulvvask o.lign., men er ikke egnet til rengøring af køkkenborde, - skabe eller lign, medmindre det har været kogt. Den anvendte rengøringsklud lægges til vask efter brug.
Vanding
Grøntsager, der indtages i rå tilstand, må ikke vandes med det forurenede vand.