Høne

Kontakt

Natur og Miljø
Rådhusholmen 10
2670 Greve
Tlf.43 97 94 48
natmil@greve.dk

Nogle steder i byen er det forbudt at holde høns. Hvis det er tilladt hos dig, skal du tage hensyn til naboer og lign. hvis du anskaffer høns.

I nogle områder af kommunen er det forbudt at holde høns og haner. Her er tinglyst bestemmelser, som regulerer dyrehold (som regel udstykningsdeklarationer). Du kan finde Tinglysningen her.

Dispensation

Hvis du bor i et område, hvor der er et generelt forbud mod hønsehold, er der mulighed for at få dispensation hvis:

  • Kommunen er påtaleberettiget på deklarationen.
  • At grundejerforeningen er positiv indstillet.

En dispensation vil normalt kræve, at nedenstående gode råd om at holde høns bliver overholdt. 

Gode råd om at holde høns:

  • Hønseholdet må ikke give væsentlige gener, uhygiejniske forhold eller lugtgener for naboerne.

Desuden anbefaler vi:

  • Hønsehus og -gård placeres minimum 2,5 m fra naboskel
  • Hønsehuset skal være støjisoleret og kunne mørklægges
  • Du højst har 8 høns, og at du ikke holder haner.
  • Hønsene skal blive på din ejendom.
  • Du fjerner overskydende rester af køkkenaffald, hvis du bruger køkkenaffald som foder. Animalsk affald som kød og fisk skal være kogt.
  • Gødningen fra hønsene skal enten opbevares i lukket beholder, umiddelbart blandes med jorden til gødningsformål eller tilsættes sammen med kompost.

Begræns naboklager ved at følge anbefalingerne og informere dine naboer i god tid.

Uhygiejniske forhold

Kommunen kan give dig et påbud, hvis dit hønsehold giver anledning til uhygiejniske forhold, som for eksempel kan tiltrække rotter. Hvis det er nødvendigt for en effektiv rottebekæmpelse, kan kommunen på din regning fjerne gødning og affald fra din ejendom.